Guld er et grundstof med symbolet Au og atomnummer 79 i det periodiske system. På latin hedder guld aurum.
Guld reagerer ikke med langt de fleste kemikalier, men det angribes dog af klor, fluor, kongevand og cyanid. Salpetersyre,
som ellers kan opløse andre metaller benyttes til at bekræfte om et materiale indeholder guld.
Rent guld er for blødt til almindeligt brug, og det bruges derfor i legeringer med andre metaller, som f.eks. sølv og kobber.
Når guld benyttes til smykker angives dets renhed i karat. Rent guld er 24 karat, men til smykker benyttes ofte 22k, 18k
eller 14k guld. Jo lavere "k" (karat), des højere er indholdet af sølv eller kobber i legeringen. En større mængde af
sølv, palladium eller nikkel giver hvidguld, en større mængde af kobber giver rødguld.
Videnskaben om kemisk at fremstille guld kaldes for alkymi.
Guld og investering
I Danmark er det forbudt at have guld liggende i andre former end
guldmønter og guldsmykker, så en dejlig
stor guldbarre må man ikke have i skotøjsæsken eller som udsmykning over tv'et
Det er dog muligt at investere i guld. Der er aktieselskaber som udvinder guld, der er selskaber som ejer store mængder
guld som der også kan investeres i. Hvis du gerne vil eje noget guld, så er guldsmykker meget udbredt; men som investering
er mønter lavet af guld mere egnet. Det er lettere at omsætte mellem private, i det der findes mere eller mindre officielle
kurser for de guldmønter som er i omløb.
Symbolik og sjove data
Guld er ædelmetal, der sættes i forbindelse med solen. Symbol på overjordisk storhed, men også på pral. Guld symboliserer
evigheden, fuldkommenhed, og erkendelse. Symbol på jordkræfterne, og sattes i forbindelse med gudeverdenen og højere magter.
Tegn på (evig) troskab guldring.
I kristendommen symbol på himmellyset og fuldkommenheden.
I oldtiden kunne guld afværge skadelig trolddom. Det gyldne sværd Chrysaor symboliserer høj spirituel beslutsomhed.
I drømme kan guld betyde ny erkendelse og bevidsthedsudvidelse. Symboliserer maskuline værdier, i kvinders drømme animus.
I auraen tydes guld som besiddelse af stor, gammel østerlandsk visdom.
Mundheldet lyder: "Tale er sølv, tavshed guld".
Alkymister betragtede guld som noget ædelt, i stræben efter lutring, esoterisk erkendelse, og det højeste trin i åndelig
udvikling. I Kina betragtedes guld som solens metal og uressensen yang.
Astrologisk hører guld til stjernetegnet løven.
Heraldisk gengives guld som regel som gul.
Vinderen (nummer et) i de Olympiske Lege og mesterskaber får guldmedaljer.
Guldbryllup afholdes efter 50 års ægteskab.
I 2006 blev der udgivet lærebøger i faget kemi med titlen "Aurum", det latinske navn for guld.
|
Guld
|
| Symbol |
Au |
| Atomnummer |
79 |
| Gruppe |
11 |
| Periode |
6 |
| Atommasse |
196.966569(4) g/mol |
| Elektroner i hver skal |
2, 8, 18, 32, 18, 1 |
|
Fysiske og kemiske egenskaber
|
| Smeltepunkt |
1064,18°C |
| Kogepunkt |
2856°C |
| Smelte varme |
12,55 kJ/mol |
| Fordampnings varme |
324 kJ/mol |
| Magnetisk egenskab |
pas |
| Diverse |
| CAS-nummer |
7440-57-5 |
|